"Stem på mig -for et stærkere, varmere og mere visonært Kolding!
Jeg stiller op til byrådet i Kolding og regionsrådet i Region Syddanmark, fordi jeg tror på, at vi kan skabe en kommune og en region, hvor nærhed, tillid og handlekraft gør en forskel – for dig og din hverdag.
Mærkesager
Det arbejder jeg for – i Kolding og Region Syddanmark
Vi skal gøre det lettere at drive virksomhed i Kolding og region Syddanmark. Hurtigere sagsbehandling, færre regler og bedre vilkår for iværksættere skaber vækst, arbejdspladser og en dynamisk by i udvikling.
Borgere i sårbare situationer skal mødes med handling -ikke bureaukrati. Jeg vil sikre hurtigere hjælp til socialt udsatte, bedre støtte til familier og et system, der ser
individet frem for paragraffer.
Derfor vil jeg arbejde for et bedre samspil mellem Kolding Kommune og Region Syddanmark – så udsatte borgere ikke falder mellem to stole, men får den rigtige hjælp, i tide.
Vi skal styrke social- og sundhedsområdet med mere personale og færre unødige regler. Region Syddanmark og Kolding kommune skal være en region, hvor ældre, syge og udsatte får den hjælp, de har behov for -til tiden. Moderne velfærdsteknologi skal frigøre tid for medarbejderne, så de kan bruge deres kompetencer dér, hvor det gør den største forskel: Hos borgerne.
HVORFOR STEMME PÅ MIG
Vibeke Henriksen
Vi skal møde mennesker – ikke diagnoser og regler
Jeg kender systemet indefra -og jeg ved, hvordan vi kan forbedre det.
jeg har selv kæmpet mig op -og jeg kæmper for dem, der ikke selv kan.
En stemme for dem, der ofte ikke bliver hørt
Jeg er ikke en politiker i et elfenbenstårn-jeg arbejder med mennesker hver dag.
jeg vil have et mere retfærdigt system, der hjælper i stedet for at modarbejde.
Social retfærdighed kræver mod –jeg har det
Jeg brænder for handicapområdet, social udsathed og mental sundhed -og jeg ved, hvor vi skal sætte ind.
Jeg stiller op, fordi jeg vi kan gøre det bedre. Hvis du vil have en stærk og modig stemme i byrådet -en der tør tage kampen for de udsatte og kæmpe for et mere menneskeligt system -så skal du stemme på mig.
Vibeke Henriksen
Jeg bor i Kolding med min mand og vores to piger. Jeg stiller op til kommunalvalget, fordi Kolding fortjener politikere, der både forstår virkeligheden og tør skabe forandringer.
Jeg ved, hvad det vil sige at kæmpe. Jeg er opvokset i en ghetto med svære vilkår, men jeg har kæmpet mig frem, uddannet mig som socialrådgiver og social- og sundhedsassistent – og i dag arbejder jeg for at hjælpe dem, der har mest brug for det. Jeg har set, hvor systemet svigter, og hvordan bureaukrati spænder ben for mennesker i sårbare situationer. Det vil jeg ændre.
Men Kolding er mere end udfordringer – det er også en by med kæmpe potentiale. Jeg vil arbejde for at tiltrække nye virksomheder, styrke vores lokale erhvervsliv og gøre Kolding til en attraktiv by for både turister og borgere. Vi skal udvikle byen med flere grønne områder, bedre transportmuligheder og et stærkt kulturliv.
Jeg kæmper for en by, hvor både de svageste og de mest ambitiøse kan trives. En by med hjerte, vækst og muligheder.
"Stem på mig – for et stærkere, varmere og mere visionært Kolding!

OM MIG
Erfaring, engagement og tillid – fra skrivebordet til virkeligheden
Jeg er uddannet socialrådgiver og arbejder til dagligt på Kolding Jobcenter, men har også en baggrund som social- og sundhedsassistent – en branche jeg stadig brænder for – og hvor jeg stadig tager vagter i weekenderne. Jeg kender derfor velfærdsområderne indefra og ved, hvad der virker – og hvad der ikke gør.
Handicapområdet og social udsathed er mit hjertebarn. Som fhv. formand for Danske Handicaporganisationer i Vejen Kommune og stifter af SIND – for mental sundhed, arbejder jeg hver dag for at forbedre vilkårene for mennesker med handicap og psykiske lidelser. Alt for mange falder mellem systemerne, fordi beskæftigelses- og sundhedsområdet ikke hænger sammen. Jeg ser fejl og mangler hver dag – og jeg vil kæmpe for, at systemet begynder at arbejde for borgerne og ikke imod dem.
Jeg er en stærk stemme for de udsatte. Uanset om det handler om somatisk eller psykisk sygdom, handicap eller mennesker, der står uden for arbejdsmarkedet, så fortjener alle en fair chance. Systemet skal ikke spænde ben – det skal hjælpe mennesker videre.
Gennem årene har jeg engageret mig i en lang række frivillige og samfundsrettede poster, hvor jeg har fået indsigt, ansvar og menneskelige erfaringer, der styrker mit politiske arbejde:
Frivillig i Hjemmeværnet– Flyverhjemmeværnsmand
Domsmand i Kolding Byret– indsigt i retssystemet og borgerens retsstilling
Frivillig i SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed
Tidligere idrætspolitiker i DGI– fokus på foreningsliv og bevægelse for alle
Engageret i Dansk Handicaporganisation– erfaring med inklusion og rettigheder
Klummeskribent i netavisen– meninger med holdning
Forfatter til to bøger:
"Fra begge sider af skrivebordet"og "Livets Finurligheder"
ANERKENDT FREMRAGENDE
"Når man bliver nomineret – uden at have bedt om det – så ved man, at det, man kæmper for, bliver set. Det forpligter. Og det giver lyst til at kæmpe videre – for dem, der har brug for en stemme".
Marts 2025
Nomineret som Årets Ildsjæl i Moderaterne 2025 for mit arbejde med social retfærdighed og mental sundhed.
November 2023
Nomineret til Handicapprisen 2023 for mit engagement i handicappolitik og inklusion.
UDTALELSER
En stemme for folket: Stærk, engageret og troværdig
Frivillig Røde Kors
Jeg følger Vibeke meget, og lægger tit noget op med hende, da jeg synes, at hun er så dygtig til sit arbejde, meget. Og hun hun er så sød og naturlig. Og en meget smuk kvinde er hun jo også.
Formand for Cyklistforbundet
Vibeke er ikke bare endnu en kandidat – hun er én, der har levet og arbejdet midt i virkeligheden. Vibeke har i årevis engageret sig i handicap -og socialudsatområdet med både viden og vilje, og det mærkes. Det er den slags stemmer, vi har brug for i regionsrådet – stemmer med substans og social indsigt.
Forkvinde Folkehuset Kolding
Når Vibeke taler om handicapområdet, lytter man – fordi det er ægte. Hun forstår både systemets logik og menneskets behov, og kæmper utrætteligt for, at ingen skal føle sig overset eller glemt. Det er sjældent at møde én, der både har indsigt, integritet og hjerte på samme tid – men det har Vibeke.
KONTAKT MIG